Interviews

Hvordan kan man typisk se som forældre, lærer eller psykolog, at et barn i folkeskolen muligvis har en diagnose?

“Det første jeg vil være opmærksom på er i forhold til barnets adfærd i forhold til det sociale, det følelsesmæssige og den generelle udvikling. Der er nogle forskellige ting man kan holde øje med. Der er de helt klassiske, som vil sætte børn som har meget svært ved at fastholde opmærksomheden eller bliver udadreagerende eller voldsom i sit sprog, det kan også være det modsatte, man trækker sig tilbage så der er de helt klassiske tegn.

Hvis vi taler ADHD i forhold til hyperaktivitet, uopmærksomhed, og impulsivitet, er det nok det man mest eller ofte taler om. Når man taler opmærksomhedsforstyrrelse, så er det det, der fylder rigtig meget for mange med ADHD.

Det vi ikke ser er, at man også kan have tankemylder, overtænkning og at man kan være rigtig påvirket af det oveni.”

Hvad kan være svært for et barn med ADHD i en normal folkeskole?

“Det der kan være svært er jo at der kan være rigtig mange indtryk i sådan en klasse og der er jo nogle der taler om sådan en ADHD hjerne som kan have lidt svært at filtrere indtryk, det er næsten ligesom at være i et rum med tusindvis af radioer der alle sammen spiller hver deres musik eller stemme. Man hører jo ligesom det hele hvor at personer der ikke har ADHD de kan nærmest slukke for alle radioerne og så bare høre en. Så det der med at det godt kan blive sådan et kæmpe sanse overload. Og derudover så det her med en folkeskole plads der er nogle forventninger til hvordan man skal være. Man skal kunne sidde stille i lang, det kan være svært for de fleste, men det kan være ekstra svært hvis man også har ADHD så der er igen de det klassiske symptomer i forhold til opmærksomheden og hyperaktiviteten.

Det er simpelthen for lang tid at kunne sidde stille i 30 minutter eller 45 minutter eller hvad der kan forventes. Så man kan sige skolen eller den almindeligt klassiske folkeskoleklasse tilbyder ikke de rammer et barn med ADHD har brug for så det er egentlig det der er rigtig meget der går galt.

Det er nok det der kan være smertefuldt ved at have ADHD eller de behøves det ikke at være altså hvis man havde en skole hvor alle ens behov blev imødekommet og at alt var tilrettelagt så det passede til ens fantastiske hjerne så ville der være meget mindre lidelse forbundet med det.

Det der også kan være svært er selvregulering hvor man kan komme til at reagere lidt voldsomt eller hvad der udefra kan se lidt voldsomt ud men som jo bare er en helt naturlig reaktion på den der kæmpe sanse overload.

Så man bliver jo også meget misforstået, man er jo den der altid er ude for klassen og der bliver holdt møder om en og lærerne ikke lytter til dig. Så kan man jo komme til at tænke hov det er jo mig, der er forkert, men det er det jo ikke. Så hvis man jo bare havde været i en klasse fuld af kærlighed og omsorg og forståelse, så ville man godt kunne have gået der alle 10 år.

Det er jo megaærgerligt, at det er sådan.”

Har du nogle råd til forældre som har børn, hvor de ikke ved at de har ADHD eller at de har fundet ud af at de har en diagnose?

“Første råd ville jo altid være: Lyt til dit barn! fordi ingen kan helt præcis vide hvordan det andet menneske har det. Du skal være rigtig tålmodig.

Man kan jo også søge nåede hjælp hos en psykolog eller familieterapeut, et eller andet sted kan man få noget hjælp til hvordan skaber vi nogle gode strukturer derhjemme?

Hvordan kan jeg hjælpe i de små situationer? Jeg taler med rigtig mange unge der har ADHD og de fortæller at det der har været mest betydningsfuldt er når dem der er knyttet til dem lytter til dem.

Så lyt til barnet først og fremmest!”

Hvad kan en lærer gøre hvis de har mistanke om en diagnose hos en elev? Og må de overhovedet blande sig?

“Man kan jo sige at man starter oftest med at invitere forældrene til et møde og siger at vi har en bekymring. Vi ser den her adfærd som I måske kan genkende derhjemme. Og så starter man jo med alle de her pædagogiske tiltag i skolen. Hvad kunne så hjælpe denne elev i den her situation.

Typisk så går månederne jo fordi så skal der evalueres og så skal man have et nyt møde og så kan det være at man overvejer om PPR skal ind over, så lærere må godt dele deres bekymring.

De må også godt beskrive en adfærd og sige vi kan se vi har et barn der bliver udfordret på at fastholde koncentrationen i skolen, man må godt sådan lave beskrivelserne, men som sådan må man egentlig ikke udtale sig om en diagnose fordi det er kun dem der er uddannet til det.

Jeg må egentlig heller ikke det selvom jeg er psykolog. Jeg må ikke sige du har det her og det her men jeg må godt sige det kunne være noget vi kunne få undersøgt nærmere så vi bedre kan forstå dig så man kan jo sige i sidste ende er det forældrene der har alt magten så de kan sige det vil vi gerne eller det vil vi ikke.
Og også mange af de tegn eller den adfærd, man ser inde for ADHD, den kunne også være et udtryk for alt muligt andet.”

Hvad er det ADHD gør ved børns hjerner? Altså hvad er det en hjerne med ADHD mangler som en med en “normal” hjerne har?

“Det der med at filtrere indtryk ind og på en eller anden måde forholde sig til det hele. Det ville alle mennesker komme på enormt overarbejde over.
Og det kan være så udmattende. Man bruger meget energi på at forholde sig til det hele og sortere det fra.

Og det der med det følelsesmæssige, er at mennesker med ADHD mærker følelser mere intenst, altså både glæde og forelskelse og eufori, og så har man også tristhed og vrede, især hjertesorg. Personer uden ADHD, der går livet måske sådan at du mærker toppen og du mærker bunden og så med ADHD der er det lidt sådan at udsvingene kan være lidt større i hovedet.
Mange med ADHD er jo for eksempel super entusiastiske og har sådan en fed energi inde i de ting de er passionerede omkring så det er ikke fordi det er dårligt, det er jo bare at man lærer at kunne være i det altså regulere når man så mærker vreden rigtig intenst.”

Hvad har børn og unge med ADHD som regel svært ved i og udenfor skolen?

“Det der kan være svært er at fastholde opmærksomheden, koncentrere sig om emner der ikke har interesse eller ikke er særlig meningsfulde for dig. Så det kan også være, man taler om det her med de eksekutive funktioner, som er det her med hvordan vi for eksempel organiseres, hvordan kan vi tage initiativ til ting fuldføre opgaver, det kan også være svært.

Så kan man også have udfordringer i det sociale, så kan det også være sådan noget med at følge regler, især hvis reglerne ikke giver mening for en. udfordringerne i det sociale kan jo også være at man kan komme til at reagere impulsivt eller reagere meget med vrede så kan det jo være ødelæggende for venskaber.

Det er jo også noget man lærer med årene. Der er jo også mange kendte der har en ADHD diagnose, for eksempel Simone Biles, hun har jo også været alt muligt svært igennem og er på medicin nu, men det er jo den der indre drive der altså er kommet ud gennem gymnastikken for hende.

Michael Phelps har også ADHD, det er jo så fedt at de begge jo ligesom har kanaliseret sig igennem sporten så det har jo hjulpet dem. Lukas Forchhammer har også ADHD og sangerinden Anne Marie og Justin Timberlake.

Og det er jo ikke fordi du skal være en kendt sanger eller OL guldmedaljevinder, men det her med at man er som man vil og kan være uanset hvad man vil, altså man vælger en vej med noget man er passioneret omkring. Det er rigtig godt, at vi har de her fede ADHD hjerner.”