Tale omkring ADHD

Jeg har ADHD ligesom en masse i verden.

Der er rigtig mange der ikke forstår hvordan det er at være os. Kommer du også tit til at afbryde, når nogen snakker? Du er ikke alene om det.

Gør vi det med vilje? Nej, det er bare svært at tie stille når der lige pludselig popper et godt spørgsmål op og du bare er nødt til at sige det. Vi er ikke ude på at såre andres følelser eller gøre dem irriterede.

Det er svært at sidde stille i timerne eller bare generelt. Og det er heller ikke altid den medicin, du får hjælper. Folk siger bare tag dig sammen, men de forstår ikke, hvor svært det er at have ADHD.

Vi er heldige at bo i Danmark. Vi kan få hjælp, vi kan komme i en gruppe ordning, altså en speciel klasse. Men vores system er ret langsomt, vores kommuner lader til bare og sover sig igennem det hele. Jeg er glad for at efter fire år mod kampen om at få en plads det rigtige sted at det endelig lykkedes.

Men hvem har egentlig bestemt at ADHD er det unormale? Hvad nu hvis at have ADHD var normalt og dem der ikke havde det var unormale? Men jeg synes ikke, der skal være unormalt og normalt, vi er alle sammen mennesker og alle er forskellige.

Du er perfekt som du er ADHD eller ej. Jeg er stolt af at have ADHD og det har kun gjort mig stærkere. Hvis du er medicineret for ADHD, kan du ikke komme i hæren, men hvis du ikke er, har de ikke noget imod det. Det er da lidt unfair, ikke? Jeg forstår hvorfor, men det er da stadig unfair. Alle burde da have chancen.

Det er svært at blive på den uddannelse du har valgt, for de fleste er boglige og sætter store krav som du ikke altid kan udfylde. Men når du har mennesker omkring dig, der vil dig det bedste, så skal det nok gå.

Min fremtid vil nok være svær, jeg vil gøre mit bedste for at nå min drøm om at blive fotograf og selvstændig. Jeg vil gøre det så godt jeg kan og sørge for at min fremtidige familie får et godt liv. Jeg vil være her for min søster og forældre når de har brug for mig. Og jeg vil prøve at hjælpe andre folk med ADHD og folk der bliver mobbet.